lørdag, april 05, 2008

Så kom hun






Ja så fik vi jo endelig lille Karoline, og endelig får jeg tid til at lave lidt her til siden.

Fødslen gik så nemt, vi tog ind på sygehuset onsdag ca kl.16.30 efter at have afleveret Kathrine ovre hos Paul og Anja.
Desværre var jeg kun 1cm åben, så vi fik noget og spise og derefter fik jeg et skud petidin(morfin lignende stof) sammen med noget akupunktur. Jordemoderen sagde at enten fik jeg sovet nogle timer hvorefter vi kunne tage hjem, eller også ville livmoderen finde en rytme så at der kunne komme gang i fødslen.

Jeg var lidt træt efter at have haft veer de sidste 2 nætter og det var først onsdag de blev ved om dagen også. Men efter en halv time tog de akupunktur nålene ud, og så skete der ellers noget, jeg fik temmelig kraftige veer med 2min imellem, så efter en halv time med dem sendte jeg Jan ud for at finde en jordemoder så jeg kunne få noget mere akupunktur. Der gik en halvtime inden der kom en ældre jordemoder sammen med en studerende, de hjalp mig lige til at få styr på vejrtrækningen, og kunne så fortælle jeg havde åbnet mig 6cm på en time. Så jeg kom op at stå og ned på en fødestue, hvor jeg kom i karbad og fik akupunktur igen samtidig.

3 timer senere var jeg til min egen store overraskelse så 9,5cm åben. Hvor blev de der timer af mellem 8 og 10 cm hvor man skulle have mega ondt?? Nå men op af karbadet og ud under bruseren for at bevæge mig under presseveerne, hun var ikke kommet helt ned endnu og vandet var heller ikke gået. Efter ca 1 1/2 time var hun født. Så det var nemt syntes jeg.
Desværre mistede jeg lidt for meget blod og blev svimmel, så vi måtte først tage hjem 12 timer senere, da lægen var sikker på jeg var ok igen.
Her er så lidt billeder.
Jannie

Ingen kommentarer: