tirsdag, marts 16, 2010

lidt update

I uge 8 havde vi Mia og Anne på besøg, de hyggede sig vist nok ok selv om de ikke fik lov at sove længe. Der var 2 små piger der vækkede dem tidligt om morgenen. Vi var også ude i Ho og bowle, Kathrine gad ikke så det endte med at jeg måtte tage Kathrine og Karoline med hen i lege afdelingen, og Jan spillede for mig(så det havde jeg ikke meget sjov ud af, men scoren var god).
Om fredagen kom mormor og morfar for at passe børn, og vi kørte til Frederikshavn med Mia og Anne, og tog ud at spise og bagefter til koncert med DALTONS, sammen med Farmor, Pia og Henrik, og nogle jeg ikke kendte. Det var ret godt.
Ugen efter lidt mere uddannelse inden Afghanistan, i weekenden til Alexanders barnedåb og så igen en uges uddannelse, så blev det morfars fødselsdag (nu kan han kalde sig folke pensionist) og i denne uge har jeg alm. arbejde. På lørdag skal pigerne så til gymnastik opvisning, og ugen efter skal jeg igen til Haderslev. Jeg har dog taget fri om fredagen, så jeg kan være hjemme når dagplejen kommer på besøg til Karolines fødselsdag. Hendes mand Verner kommer også med, så vi må hellere huske at købe lidt til ham, der har han nemlig fødselsdag. Familien er inviteret på selve dagen, lørdag eftermiddag + aften, og søndag har jeg så døgnvagt i Karup.
Når det så er overstået er planen at vi skal i haven ligesom sidste år. I år skal vi være færdige, og vi starter i køkkenhaven hvor vi gerne skal have gjort klar til at lave fundament til drivhuset, det kommer mormor og morfar og hjælper med i påsken. Jeg skal jo gerne have en masse agurker, tomater o.s.v. i år. Mit forår/sommer kommer vist bare til at gå med uddannelse, mit alm arbejde og have arbejde, bortset fra når vi tager på ferie sammen med Paul og Anja og deres 3 drenge.

Ingen kommentarer: