tirsdag, juli 27, 2010

ankommet




Så er jeg ankommet til Camp Bastion i Afghanistan. Jeg kom sent iaftes kl.22 dansk tid dvs kl 0030 lokal tid. Rejsen gik fint, vi fløj med et tjekkisk selskab. Det eneste der var lidt træls var da vi fik serveret morgenmad, det var varm kartoffelmos og et stykke steg med tilbehør, det kunne jeg altså ikke lige spise kl 0730, så jeg nøjes med 2 flutes. Vi skulle flyve fra Kabul lufthavn af 2 omgange i Herkules, de første fløj en times tid efter vi var landet. Men resten af os måtte vente til det kom tilbage, og så blev det også lidt forsinket så vi ventede i lidt over 6 timer i Kabul. Det var lidt kedeligt men vi fik da noget af spise til aften, og da flyet blev forsinket var vi 3 der gik på pizzaria og delte en pizza til natmad. Jeg kom i seng kl.3 i nat lokal tid, men heldigvis skal jeg ikke noget idag så jeg sov til kl.11. i morgen skal vi så igang med arbejdet, når Christina (vores leder af ciscen) og den afgående leder kommer hertil, de tog direkte fra Kabul til Kandahar for at tælle noget materiel op.


Billedet er vores første look på Afghanistan fra flyet, og det andet er der hvor jeg skal bo.

varmen er ikke så slem, da det er meget tørt. Tilgengæld er der meget støvet.




Jannie

Ingen kommentarer: